.. digt - Angela

Moira havde gået og tænkt længe på Angela .. og på Angelas digt. Kunne der være nogen anden betydning? Ingen hun kunne se. Og skulle der være en anden .. så måtte hun have voshed. Hun ville ikke kunne leve med aldrig at få svar .. for evigt at undres over, om der kunne være blevet noget. Nej. Det ville ikke gå an.

Moira var trukket i sin bedste jakke og var reddet ud til engen. Nu stod hun med sin sorte hest og håbede at Angela ville tage forbi i dag ... gjorde hun ikke, måtte Moira møde op dagen efter i stedet .. og dagen efter. Hver dag til hun endelig så hende og fik vished.

Angela gik igennem engen.. brug for at komme væk fra huset, til at kunne tænke frit .. og få noget frisk luft.. tanker om Miss Diamond og Mr. O'Deorain fyldte hendes hovedet og hun måtte snart gøre... noget, for ikke at blive gal. Men hvem kunne hun tale med? Hvad kunne man gøre? Hvad skulle hun gøre næste bal? Det ville være bedst at undgå at konversere med Mr. O'deorain igen... og den tanke havde gjort ondt og knuget i brystet på en måde hun slet ikke havde regnet med. Hvor længe havde hun set frem til sine møder med Mr. O'Deorain mere end frygtet dem? Hun var klædt i en simpel, hvid kjole og håret i en hestehale. Ikke klædt til at blive set, men heller ikke til ikke at kunne blive set.

Moira så ud over engen og hendes hjerte slog et slag over, da hun genkendte Angla. Der var ingen tvivl om at det var hende. hun skyndte sig at rette på sit hår og tøj, før hun stillede sig i en stilling, der ville tage sig bedre ud, og ventede på at Angela ville komme tæt nok på til at kunne høre hende.

Tabt i sine egne tanker var det som om hun kunne se Mr. O'Deorain for sig... hun blinkede med øjnene og stoppede op. Vent.. hun rødmede forvirret da der, ikke langt fra hende, stod Mr. O'deorain. Et øjeblik ville hendes ben ikke virke og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hilse? Flygte? Lade som ingenting?

Moira tog en dyb indånding og bukkede så elegant for hende. "Miss Angela" sage hun og rettede sig op. "How fortunate I am to meet you here"

"Mr. O'Deorain.." svarede Angela og nejede mere i refleks "I.. had not expected to find you here.."

Moira rystede på hovedet og rynkede brynene. "No .. and I would have kept away, if nly .. " hun tøvede og sukkede. "I had to see you. I had to be certain"

Angela så på hende og sank en klump ... "I see" det kunne hun ikke, ikke nu. Hun var ikke klar. Hun var ikke sikker.

Moira fandt et stykke papir frem .. Angelas digt. "These lines" sagde hun og holdt det frem. "They were written by you .. are they about me?"

Angela blinkede med øjnene og så chokeret på hende "how did you get that?" udbrød hun og gik frem for at tage det!

Moira trak det til sig, ikke sikker på hun ønskede at miste det. "Hrm .. that is of little consequence." sagde hun lidt forlegent. "Tell me, is it of me?"

"No matter if the words are about or not about you, the poem is not for you!" sagde hun bestemt og gik tættere på ham for at prøve at få det!

Moira rynkede brynene og holdt digtet fra hende. "I have not stolen this. And if they are about me, then it means you are not completely repulsed by me"

Angela rødmede og stoppede op... "it is about you" sagde hun og rynkede brynene "how do you know Miss Diamond?"

Moira rødmede lidt overraskede .. hun havde kat turde håbe. "So you have .. an interest in me" sagde hun, en lille smule smug. "Tell me what it is I lack"

Angela rødmede mere og så frustreret væk "no" sagde hun, modent, imens hun prøvede at finde sammenhæng i hvad der foregik...

Moira hævede et øjenbryn.

"Till I met you, I’d never met
A match in wit, in brains, in depth

A slender hand around my neck
Holding me down, keeps me in check"


læste hun højt. "Does that not speak of at least some attraction?"

Angela rødmede og så frustreret på hende "I do not recall denying attraction Mr. O'Deorain" sagde hun

Moira fnøs lidt. "If that is not what you feel is lacking, tell me what is"

"I already told you that you not liking me.." sagde hun og rynkede brynene ................ "...... you're Miss Diamond"

Moira blinkede og skulle til at modsige det første, da det andet kom. "... I have no idea on what grounds you base that assumption"

".. I should have regonized the style" hun rynkede brynene... digtet, det var tydeligt O'Deorain ".. the poem was about me?"

Moira rødmede og fnøs forlegent. "Hrmf .. that is hardly what we were discussing … "

Angela rørte ved sine læber "we kissed at the masquerade.."

moira rødmede dybt og rømmede sig forlegent. "Hrm .. perhaps we should return to the original topic .. "