Så er der bal! - Gabriel

Amélie stod ved sin faders side og tog imod gæsterne som de kom. Dette var en del af farens, efter egne ord, geniale plan om at få Amélie introduceret til de to nye herrer som den første, inden Malfoys og Wickams fik fingrene i dem!

Amélie så uinteresseret frem for sig... hun længtes efter sit værelse hvor man kunne læse en god bog og ikke blive forstyrret.


Rummet:


Amélie's hår:


Amélie's påklædning:

Gabriel ankom til festen med sin lille gruppe af venner og familie. Han gik sammen med Moira og Sombra lige bag dem. Akande gik foran Gabriel og Moira med Satya på sin arm. Akande og Satya var som altid overdådigt og upåklageligt klædt. Meget kunne man sige om hans venner, men uden stil var de ikke. Det samme galdt Moira, der aldrig lod en chance for at dresse op gå forbi. Hans søster var iklædt en smuk, lille kjole, der fremhævede hendes glød og figur. Der var ingen tvivl om at hun ville være den smukkeste kvinde i rummet. Som hun altid var det. Han selv havde været inde over designet af kjolen, og den tog sig så godt ud, som han havde forventet. Selv var han iført noget simplere tøj. Han så ingen grund til at gøre noget ekstra ud af det, det ville bare trække flere til og han frygtede allerede at være et mål for gifteklare kvinder. Ingen grund til at vise sig fem. Hvis han havde lidt held, ville han falde helt i baggrunden ved siden af Moira.

Gabriels tøj:


Akandes tj:


Moiras tøj:

Faren lyste helt op da selskabet trådte ind! Han smilede varmt til dem "Ah, Mr. and Mrs. Ogundimu! Mr. and Miss Reyes. Mr. O'Deorain" han bukkede dybt for dem og nikkede "det glæder mig umådeligt at kunne velkomme jer til min bolig. Lad mig præsentere min datter, Amélie Guillard... my highest pride and unmarried."

Amélie sendte sin far et køligt blik, det var da så unsubtle som man kunne gøre det. Hun lavede en kort lille nej/hovedsænkning for dem.

Gabriel hævede ganske svagt et øjenbryn. Det så ud til han havde haft ret, der jo allerede den først. Han bukkede, først for mr. Guillard og så for hans datter. "Det er mig en fornøjelse at kunne gøre deres bekendtskab, miss"

"Likewise." svarede Amélie køligt. Hun var ikke i humør til det her.

Faren smilede, Gabriel var jo en af de unge herre som det ville være godt Amélie fandt sammen med "jeg håber I er faldet godt til, at -område de bor i- behager jer?"

Gabriel så kvinden lidt an. Hun virkede ikke ivrig efter at gøre hans bekendtskab, måske det kun var hendes fader, der ønskede dem gift. Han nikkede kort. "It is perfectly tolerable" sagde han

"Yes, yes, indeed it is." sagde faren tilfreds "do you enjoy hunting ?"

Amélie skævede kort mod sin far.

Gabriel var splittet mellem om han burde lyve eller være ærlig. "I do hunt on occasion" sagde han og besuttede sig for en mellemting

"Well, you will be very welcome to come here and hunt, at any time you'd like" forsikrede faren med et varmt smil

Amélie så ikke enig ud.

Gabriel nikkede kort. "That's very good of you, sir" sagde han, uden meget følelse. "If you willl excuse me?"

"Ah, yes, of course" han nikkede hurtigt

Amélie sukkede lidt lettet.

Gabriel nikkede kort til dem og gik ind til festen. han havde ingen intentioner om at jage her.

Amélie blev stående og greetede gæster...

//time skip//

Gabriel havde udholdt for meget tid i det larmende selskab og var for mange gange blevet nødt til at undskylde sig, for at undgå at danse. Og han havde ingen intentioner om at danse med fremmede eller indgyde falsk håb i unge kvinder. Der var ikke den kvinde i verden, der kunne friste ham til at gifte sig. Hvor meget skam han end følte over dette, havde han heller ikke i sinde at gifte sig mod sin natur.

Det var meget disse overvejelser og frustrationer, der til sidst havde jaget ham ud i haven. Han var det forhåbentligt muligt at finde ro.

Amélie havde flygtet fra dans og musik. Træt af at høre folk snakke, Mrs. Morrison var som forventet mødt op og havde gjort intet tegn på at skjule at hun havde udset sig Morgan O'Deorain for sin datter. Optimistisk var kvinden. Men Drusilla Malfoy var også blevet udset for Mr. O'Deorain og Amélie regnede med at det blev hende der gik et ægteskab igennem - hvis nogen da gjorde. Hun stod og så op på stjernehimmelen, da lyde bag hende fangede hendes opmærksomhed. Hun vendte blikket mod Gabriel?

Gabriel stoppede op, da han fik øje på kvinden fra tidligere. Han sukkede svagt, men det ville være meget uhøfligt at vende om, nu, hvor hun havde set ham .. især, da hun var værtsfamilien. "Godaften" hilste han i stedet.

"Godaften." hilste Amélie, lidt køligt. Havde hendes far sendt manden ud efter hende? Det var vel næppe lykkedes arm. Hun vendte blikket mod nattehimmelen. Med lidt held ville han gå igen.

Gabriel nikkede til hende og kom til at smile. Hun virkede ikke specielt glad for at se ham .. interessant. "It's a beautiful night"

Amélie overvejede kort hvad manden foretog sig. Kom han her ud for at lave small-talk? "Indeed it is" svarede hun og så kort mod ham "is that what brings you out here?"

Gabriel brummede og så hende lidt an, så rystede han på hovedet. "No. I'm hiding from the Wickham girls"

Amélie kom til at smile lidt "ah." sagde hun og nikkede en enkelt gang "then I suggest you move this way" hun slog hånden kort ud ved siden af sig "where you cannot be seen from the windows."

Gabriel kom til at smile og nikkede som tak, før han stillede sig der, hvor hun havde udvist. "Good thing to know"

"It is indeed" sagde Amélie

Gabriel så hende lidt an. "And what brings you out here?"

"Jeg flygtede fra Mrs. Morrisons aldrig hvilende røst." svarede Amélie